Aerob vs anaerob træning: fordele, ulemper og hvornår du skal bruge dem

Aerob vs anaerob træning: fordele, ulemper og hvornår du skal bruge dem

Aerob vs. anaerob: kort forklaret

  • Aerob træning er arbejde, hvor kroppen primært bruger ilt til at producere energi. Det er din grundmotor til lange ture på landevej, gravel og XC, hvor du kan holde en jævn indsats i lang tid.
  • Anaerob træning er derimod kortvarigt, hårdt arbejde, hvor energien kommer uden ilt (via glykogen/kreatinfosfat). Det er dine sprints, bakker, angreb og accelerationer. Forståelsen af forskellen hjælper dig med at planlægge ugen, så du både bliver hurtig og kan holde til at være hurtig.
Egenskab Aerob Anaerob
Energikilde Ilt + fedt/karbo Glykogen/kreatinfosfat, uden ilt
Intensitet (zoner) Zone 2–3 (evt. sweet spot) Zone 5–6 (VO2max/anaerob)
Typisk varighed 30–300 min 10 sek–5 min pr. interval
Primære effekter Udholdenhed, fedtforbrænding, kapillærer Topfart, syretolerance, VO2-spids
Eksempler på pas Lang, rolig gravel; 3×20 min sweet spot 6×3 min VO2; 8×30 sek sprint

Fordele ved aerob træning

De største fordele ved aerob træning er en stærk udholdenhedsbase, bedre fedtforbrænding og hurtigere restitution mellem hårde indsatser. Du forbedrer din økonomi (lavere puls ved samme watt), får flere mitokondrier og bliver mere robust over for lange løb og kædepas på grus. For motionister og cykelryttere betyder det, at du kan holde FTP tættere på toppen i længere tid og stadig have overskud til bakker, sidevind og tekniske sektioner.

Ulemper ved anaerob træning

De primære ulemper ved anaerob træning er høj træthed og længere restitution. For mange hårde pas kan give stagnering, øge skades- og sygdomsrisiko og stresse nervesystemet. Uden en aerob base giver de korte, brutale intervaller ringe langsigtet effekt – du bliver “hurtig træt” i stedet for “hurtig stærk”. Planlæg derfor dine VO2-, sprint- og bakkeintervaller med omtanke og hold kvaliteten høj frem for kvantitet.

Hvornår skal du bruge dem i cykeltræning?

Byg altid først din aerobe base (vinter/forår): 2–4 rolige ture om ugen, evt. suppleret med sweet spot (88–94% af FTP) for tidsoptimering. Tættere på løb eller events lægger du 1–2 anaerobe pas ind for skarphed: VO2-blokke (fx 5×4 min), korte sprints efter sving og bakkeintervaller. Gravel: fokus på lange, jævne indsatser + 30/30 for at håndtere småryk på løst underlag. Landevej: sweet spot + VO2 til sidevind/rytmik. MTB: korte, eksplosive intervaller og teknik, men stadig base til at holde kæden stram hele heatet.

Eksempel på uge (tidsknap motionist): Tirsdag 3×12 min sweet spot; Torsdag 6×3 min VO2; Weekend 2–3 timer rolig gravel med 4×10 min tempo. Resten let/aktiv restitution. Justér volumen før intensitet.

FAQ

Hvordan ved jeg, om jeg kører aerob?

Snakketest, puls i zone 2–3 og ca. 60–80% af FTP i watt.

Hvor mange anaerobe pas pr. uge?

Typisk 1–2 for de fleste. Prioritér kvalitet og fuld restitution.

Kan jeg øge FTP uden anaerobe intervaller?

Ja, via base og sweet spot. Anaerobe pas giver ekstra top og skarphed.

Hvad gør jeg, hvis jeg kun har 45 minutter?

Kør 2×15 min sweet spot eller 3 sæt 6×30/15 med god op-/nedvarmning.