Når foråret melder sin ankomst, begynder den mest intense periode i cykelsporten. Fra slutningen af februar til slutningen af april kæmper verdens bedste ryttere om ære og prestige på nogle af sportens mest barske og traditionsrige løb. Her finder du den komplette oversigt over forårsklassikerne 2025 – med datoer, distancer og hvad der skal til for at vinde.
De fem monumenter – cykelløbenes Grand Slam
Blandt forårsklassikerne står fem løb i en særklasse. Disse monumenter er cykelløbenes svar på Grand Slam-turneringerne i tennis – de ældste, mest prestigefyldte og hårdeste endagsløb i sporten:
- Milano–Sanremo (21. marts) – "La Classicissima", næsten 300 km langs den italienske riviera
- Ronde van Vlaanderen (5. april) – Flandern Rundt med ikoniske brostensbakker
- Paris–Roubaix (12. april) – "Forårsdag i Helvede" med brutale brostenssektioner
- Liège–Bastogne–Liège (26. april) – "La Doyenne", den ældste klassiker gennem Ardennerne
- Il Lombardia (10. oktober) – "Løvfaldsklassikeren" i Norditalien
At vinde bare ét monument definerer en karriere. Kun en håndfuld ryttere har vundet alle fem.
Åbningsweekenden – sæsonen starter i Flandern
Den belgiske forårskalender åbner traditionelt den sidste weekend i februar eller første weekend i marts. Her får vi første svar på, hvem der har ramt topformen over vinteren.
Omloop Het Nieuwsblad – 28. februar
Distance: Ca. 200 km | Region: Flandern, Belgien
Åbningsløbet er en miniatureudgave af Flandern Rundt. Brostensbakker som Molenberg og Muur van Geraardsbergen sorterer feltet, og vinderen skal kunne håndtere både teknisk krævende passager og eksplosive ryk på de sidste 30 kilometer.
2024-vinder: Jan Tratnik
Kuurne–Brussels–Kuurne – 1. marts
Distance: Ca. 195 km | Region: Flandern, Belgien
Søndagens løb er mere sprintervenligt end lørdagens, men undervejs ligger flere brostenssektioner der kan skabe splittelser. Ofte ender det i en reduceret massespurt mellem 30-50 ryttere.
2024-vinder: Wout van Aert
Italienske klassikere – grus og kystklima
Strade Bianche – 7. marts
Distance: Ca. 184 km | Region: Toscana, Italien
Et af de yngste løb på kalenderen (første gang afholdt i 2007), men allerede en klassiker. De hvide grusveje – strade bianche – gennem de toscanske bakker kræver både teknisk kunnen og eksplosivitet. Særligt stigningen til Siena i finalen er afgørende.
Løbet favoriserer alsidige ryttere der mestrer både grus og korte, stejle stigninger. Tadej Pogačar har domineret de seneste år.
2024-vinder: Tadej Pogačar
Milano–Torino – 18. marts
Distance: Ca. 190 km | Region: Lombardiet til Piemonte, Italien
Første gang afholdt i 1876, hvilket gør det til et af verdens ældste cykelløb (selvom det har haft flere afbrydelser gennem historien). Ruten ændres ofte, men typisk inkluderer den en afsluttende stigning – som Superga – der favoriserer klatrestærke ryttere.
2024-vinder: Alberto Bettiol
Milano–Sanremo – 21. marts
Distance: Ca. 294 km | Region: Lombardiet til Ligurien, Italien
Det første monument på kalenderen. Næsten 300 kilometer fra Milano til den italienske riviera gør dette til et af de længste endagsløb. De fleste af kilometerne er relativt flade, men de sidste 30 km er afgørende.
Først kommer Cipressa (ca. 20 km før mål), derefter den ikoniske Poggio (5,6 km før mål). Her afgøres det ofte, om vi får en spurt blandt 20-30 ryttere eller om en stærk solist kan holde til mål.
2024-vinder: Jasper Philipsen
De flamske klassikere – brosten og bakker
Marts og april tilhører Flandern. Her ligger de mest barske og traditionsrige løb, hvor brosten – kasseien på flamsk – og stejle stigninger – hellingen – skaber legendariske øjeblikke.
E3 Saxo Classic – 27. marts
Distance: Ca. 205 km | Region: Flandern, Belgien
Kaldes ofte "mini-Flandern Rundt" fordi ruten inkluderer mange af de samme brostensbakker: Oude Kwaremont, Paterberg, Taaienberg. Løbet er en vigtig generalprøve en uge før det store monument.
Vinderen skal kunne angribe på bakkerne og have styrken til at holde en lille gruppe væk på de sidste 20-30 kilometer.
2024-vinder: Mathieu van der Poel
Gent–Wevelgem – 29. marts
Distance: Ca. 250 km | Region: Flandern, Belgien
Et af de længste forårsløb. Ruten går gennem Vestflandern og inkluderer ofte Kemmelberg samt åbne strækninger hvor sidevind kan splitte feltet. Udfaldet er uforudsigeligt – alt fra massespurt til succesfulde udbrud kan ske.
2024-vinder: Mads Pedersen
Ronde van Vlaanderen – 5. april
Distance: Ca. 270 km | Region: Flandern, Belgien
Det flamske monument. For belgiske ryttere er dette løb vigtigere end VM-titlen. Koppenberg (600 meter med 22% gennemsnitsstigning), Oude Kwaremont og Paterberg er navne der giver gåsehud.
Løbet kræver en komplet klassikerrytter: kraft til at overleve 270 km, eksplosivitet til at angribe på bakkerne, teknisk kunnen på brostenen og taktisk overblik til at vælge det rette øjeblik.
I Flandern bliver vinderne husket for evigt.
2024-vinder: Mathieu van der Poel
Paris–Roubaix – 12. april
Distance: Ca. 257 km | Region: Nordfrankrig
"En forårsdag i helvede" – navnet siger det hele. 29 brostenssektioner på i alt 55 kilometer, inklusiv den berygtede Trouée d'Arenberg (skovpassagen) og Carrefour de l'Arbre.
Brostenen i Nordfrankrig er grovere og mere ujævn end i Belgien. Punkteringer, styrt og mekaniske problemer er en del af løbet. Vinderen skal være teknisk exceptionel, have iskoldt blod og en portion held.
Løbet slutter på velodromen i Roubaix – en af sportens mest ikoniske finaler.
2024-vinder: Mathieu van der Poel
Ardenner-klassikerne – eksplosive bakker
Efter brostenen kommer bakkerne. De tre ardenner-klassikere kræver en anden type rytter – eksplosive puncheurs der kan accelerere igen og igen på korte, stejle stigninger.
Brabantse Pijl – 17. april
Distance: Ca. 205 km | Region: Brabant, Belgien
Overgangsløbet mellem de flamske og ardennske klassikere. Ruten indeholder masser af korte, skarpe stigninger der favoriserer ryttere med et giftigt antrit.
2024-vinder: Benoît Cosnefroy
Amstel Gold Race –19. april
Distance: Ca. 250 km | Region: Limburg, Holland
Hollands største endagsløb. Ruten gennem det sydlige Limburg indeholder over 30 stigninger – ingen af dem særligt lange, men mange af dem meget stejle. Cauberg er den mest kendte, men ofte afgøres løbet på andre bakker.
Vinderen skal kunne tåle gentagne accelerationer og have styrken til at følge med i finalen.
2024-vinder: Tom Pidcock
La Flèche Wallonne – 22. april
Distance: Ca. 200 km | Region: Vallonien, Belgien
Mur de Huy. Tre ord der definerer dette løb. Den 1,3 km lange stigning med gennemsnitlig 9,6% (og sektioner på over 20%) køres tre gange, og løbet afgøres næsten altid på de sidste 200 meter af den sidste opstigning.
Her handler det om at have et eksplosivt punch i de sidste 30 sekunder.
2024-vinder: Stephen Williams
Liège–Bastogne–Liège – 26. april
Distance: Ca. 258 km | Region: Vallonien, Belgien
"La Doyenne" – den ældste. Første gang afholdt i 1892. Over 260 kilometer gennem Ardennerne med stigninger som La Redoute, Côte de la Roche-aux-Faucons og den afsluttende Côte de Saint-Nicolas.
Dette er det hårdeste af de tre ardenner-løb. Vinderen skal have både klatrestyrke og udholdenhed til at overleve 4000+ højdemeter.
2024-vinder: Tadej Pogačar
Andre vigtige forårsløb 2025
Ud over de store klassikere findes en række løb der fungerer som forberedelse eller som muligheder for ryttere der ikke er med i topkampen om monumenterne.
Le Samyn – 3. marts
Distance: Ca. 200 km | Region: Vallonien, Belgien
2024-vinder: Laurenz Rex
Danilith Nokere Koerse – 18. marts
Distance: Ca. 195 km | Region: Flandern, Belgien
2024-vinder: Tim Merlier
Bredene Koksijde Classic – 20. marts
Distance: Ca. 190 km | Region: Vestflandern, Belgien
2024-vinder: Luca Mozzato
Classic Brugge–De Panne – 25. marts
Distance: Ca. 210 km | Region: Vestflandern, Belgien
2024-vinder: Jasper Philipsen
Scheldeprijs – 9. april
Distance: Ca. 200 km | Region: Antwerpen, Belgien
2024-vinder: Tim Merlier
Scheldeprijs kaldes "sprinternes VM" på grund af den flade rute. Næsten altid massespurt.
Komplet kalender: Forårsklassikere 2025
| Dato | Løb | Land | Distance |
|---|---|---|---|
| 28. februar | Omloop Het Nieuwsblad | Belgien | ~200 km |
| 1. marts | Kuurne–Brussels–Kuurne | Belgien | ~195 km |
| 3. marts | Le Samyn | Belgien | ~200 km |
| 7. marts | Strade Bianche | Italien | ~184 km |
| 18. marts | Danilith Nokere Koerse | Belgien | ~195 km |
| 18. marts | Milano–Torino | Italien | ~190 km |
| 29. marts | Bredene Koksijde Classic | Belgien | ~190 km |
| 21. marts | Milano–Sanremo | Italien | ~294 km |
| 25. marts | Classic Brugge–De Panne | Belgien | ~210 km |
| 27. marts | E3 Saxo Classic | Belgien | ~205 km |
| 29. marts | Gent–Wevelgem | Belgien | ~250 km |
| 1. april | Dwars Door Vlaanderen | Belgien | ~250 km |
| 5. april | Ronde van Vlaanderen | Belgien | ~270 km |
| 8. april | Scheldeprijs | Belgien | ~200 km |
| 12. april | Paris–Roubaix | Frankrig | ~257 km |
| 17. april | Brabantse Pijl | Belgien | ~205 km |
| 19. april | Amstel Gold Race | Holland | ~250 km |
| 22. april | La Flèche Wallonne | Belgien | ~200 km |
| 26. april | Liège–Bastogne–Liège | Belgien | ~258 km |
Monumenter er markeret med fed skrift. Datoer og distancer er vejledende og kan ændres.
Ofte stillede spørgsmål om forårsklassikerne
Hvad er forskellen på monumenter og klassikere?
Alle monumenter er klassikere, men ikke alle klassikere er monumenter. De fem monumenter (Milano–Sanremo, Ronde van Vlaanderen, Paris–Roubaix, Liège–Bastogne–Liège og Il Lombardia) er de ældste og mest prestigefyldte endagsløb. At vinde et monument er på niveau med at vinde en Grand Tour-etape eller en VM-titel.
Hvorfor er der så mange belgiske klassikere?
Cykling er dybt forankret i belgisk kultur, særligt i Flandern. De første cykelløb opstod i slutningen af 1800-tallet, ofte arrangeret af aviser som markedsføring. Belgiens tætte befolkning, varierede terræn og brostensbelagte veje skabte perfekte forhold for spændende cykelløb.
Hvad er det sværeste forårsløb?
Det afhænger af ryttertypen. Paris–Roubaix er fysisk mest brutal på grund af brostenen. Liège–Bastogne–Liège kræver mest klatrestyrke. Ronde van Vlaanderen kræver den mest komplette pakke af færdigheder. Mange ryttere peger på Paris–Roubaix som det hårdeste.
Kan man se forårsklassikerne i Danmark?
Ja, de fleste store klassikere sendes på TV 2 Sport eller Eurosport. Derudover kan du streame løbene via tjenester som GCN+ eller Eurosport Player. Monumenterne får altid fuld TV-dækning.
Hvilke danske ryttere skal man holde øje med?
Mads Pedersen er Danmarks stærkeste klassikerrytter og vandt Gent–Wevelgem i 2024. Kasper Asgreen har vundet Ronde van Vlaanderen (2021) og er altid farlig på de flamske løb. Magnus Cort Nielsen er stærk i ardennerne, mens Mattias Skjelmose er en kommende stjerne.
Hvordan træner man til klassikere?
Klassikertræning kræver høj intensitet, eksplosivitet og evnen til at restituere hurtigt mellem hårde indsatser. Intervaller på korte, stejle stigninger, positionstræning i grupper og lange udholdenhedsture er essentielle. Mange professionelle bruger også mountainbike-træning for at udvikle bike-handling på ujævnt underlag.
