Sådan fungerer ERG Mode i Zwift | gioventu.cc

Sådan fungerer ERG Mode i Zwift

Hvad er ERG Mode?

Hometrainere, eller Smart Trainers, kan køre i forskellige indstillinger der er med til at bestemme hvor meget modstand der vil være når du træner. De to mest almindelige indstillinger er ERG og SIM.

SIM mode indstillingen er den klassiske simulator. Simulator/SIM er den "normale" måde at anvende Zwift på, og som bliver anvendt i alle Zwift aktiviter, lige pånær Zwift Workouts. I simulator mode sender Zwift en række parametre til din smart trainer, gennem disse parametre gendanner smart traineren således det terræn du kører i, ved at pålægge modstand på din drivlinje.

ERG mode indstillingen er noget anderledes, og bruges som nævnt i Zwift Workouts. ERG mode holder fast i et bestemt watt niveau du skal træde, uanset din kadence, gearing eller lignende. Dette sikrer at hvis du kører intervaller eller lignende, skal du ikke fokusere på at holde din watt - det hjælper Zwift med. Eksempel: Hvis ERG mode er sat til, at du skal træde 220 watt over en bestemt tidsperiode, så klarer din smart trainer at pålægge den belastning, uanset hvad. Se flere detaljer nedenunder videoen for hvordan ERG mode fungerer.

Hvor stammer dette udtryk ERG så overhovedet fra? Som med så meget andet sprogligt kommer det fra græsk / latin, og i dette tilfælde er det fundet i det Græske ord "Ergasía", som er oversat "work" - som så er blevet til Zwift Workouts.

Sådan fungerer ERG Mode.

Som nævnt hjælper ERG mode dig i Zwift Workouts, og er din bedste ven til at køre dine intervaller i Zwift. Grundlæggende set forenkler ERG mode dine træninger, og dit fornemmeste arbejde er egentlig at holde/kontrollere din kadence, og din smart trainer tager sig af dine watt. 

For at dykke lidt nærmere ned i ERG mode har vi fundet et eksempel frem, der er med til at illustrere lidt mere om hvordan ERG mode fungerer. I dette eksempel har du valgt en Zwift Workout med forskellige intervaller vi kigger derfor på følgende scenarie.

  • Dit interval i Zwift workout vil have dig til at holde 200 watt over 10 minutter
  • I tilfældet af at du starter med at køre dine 200 watt med en kadence på 90 og du lader din kadence falde til 60, så vil din smart trainer hurtigt begynde at øge modstanden. Således vil du stadigvæk blive på de 200 watt, selvom du pludselig træder langsommere rundt. 
  • Det samme gør sig gældende modsat, hvis du øger fra kadence 90 til kadence 100, så vil din smart trainer ikke øge modstanden, men derimod sænke modstanden. Således vil du stadigvæk forblive på de 200 watt selvom du pludselig træder hurtigere rundt.

Hvornår skal jeg bruge ERG?

Som allerede beskrevet, så skal du bruge ERG mode i work outs hvor du ønsker at opretholde et bestemt power output for bestemte intervaller, dette kan du naturligvis også gøre uden ERG mode slået til, men du gør uden tvivl træningen nemmere for dig selv med ERG mode slået til. ERG mode er desuden altid slået til som standard når du starter en Zwift Workout.

ERG mode er som udgangspunkt slået til når du vælger en Zwift Workout

Sådan slår du ERG mode til og fra.

ERG mode kan slåes fra og til inde i en Zwift Workout hvis du ønsker det, og er en utrolig nem process.

  • Tryk på pil op på dit tastatur for at få fremvist menu skærmen
  • ERG knappen vil være synlig og du trykker blot på ikonet for at slå det til / fra.
ERG Mode er slået til
ERG Mode er slået fra
Vi håber dette fulde overblik over ERG mode i Zwift hjælper dig til en nemmere og bedre Zwift træning.

Tilbage til blog

Hometrainer borde

1 af 4