Krankarmslængde: effekt, knævinkel og kadence
Hvorfor krankarmslængde betyder noget
Krankarmslængde påvirker, hvor bøjet dit knæ og din hofte er i toppen af pedalomløbet, hvor let du kan holde en rund, effektiv kadence, og hvor meget moment du har ved lave tråd. For mange voksne cyklister er knægener, lav kadence og følelsen af at være “låst” i top/bund af pedalomløbet direkte relateret til en for lang krankarm. Kortere arme giver lidt mindre løftestang (moment), men åbner hofte- og knævinklerne en smule i topstillingen, hvilket kan fjerne tryk og gøre trådet mere flydende. Samtidig øges frihøjden i sving og over forhindringer – især relevant på gravel og MTB.
Retningslinjer: 165–175 mm og hvornår kortere arme hjælper
De fleste voksne passer fint inden for 165–175 mm. Som udgangspunkt:
- 165–170 mm: Godt valg til mindre ryttere, ryttere med høj kadence, knæ-/hofteproblemer eller teknisk terræn med risiko for pedal strike.
- 170–172,5 mm: Neutral zone for mange landevejs- og gravelryttere med gennemsnitlige proportioner.
- 172,5–175 mm: Ofte for højere ryttere, rolige kadenceryttere og discipliner med lange, trækkende tråd.
Hvornår kortere arme (oftest 165–170 mm) kan løse problemer: hvis du kæmper med forreste knæsmerter, føler dig “klemt” i toppen af trådet, har svært ved at holde kadencen over 85–90 rpm, eller rammer pedalerne i sving/over sten. Kortere kranks reducerer maksimal knæfleksion med et par grader og kan gøre en markant forskel uden at koste dig målbar gennemsnitseffekt.
Crankarm længde valg: vurder proportioner, kadence og disciplin
Start med dine proportioner. En praktisk tommelfingerregel er at matche krankarmslængden til din skridtlængde i brede intervaller:
- Skridtlængde under ca. 76 cm: 160–165 mm
- 76–82 cm: 165–170 mm
- 82–88 cm: 170–172,5 mm
- Over 88 cm: 172,5–175 mm (eller 175+ for specialtilfælde)
Vurder derefter din kadence. Hvis din naturlige kadence ligger lavt (fx 70–80 rpm) og du gerne vil højere op mod 85–95 rpm, vil kortere arme ofte føles lettere at accelerere og holde i gang. Endelig spiller disciplin ind: landevej favoriserer en jævn, høj kadence over mange timer; gravel belønner effektivitet og pedal-frihøjde; MTB kræver variation, eksplosive accelerationer og plads omkring tekniske passager. Derfor ser vi en tydelig bevægelse mod kortere krankarme på både gravel og MTB.
Kadence, moment og power: hvad ændrer sig (og hvad gør ikke)
Kortere krankarme reducerer det mekaniske moment en smule, men gør det nemmere at køre en højere kadence med rundere tråd. For de fleste betyder det, at gennemsnitseffekten over tid er uændret, mens oplevelsen af flow øges. På stejle stigninger kan du føle, at du “mangler” lidt trækkraft i lav kadence – løsningen er oftere at gå ét gear lettere og lade kadencen stige, frem for at vælge længere arme. Track- eller sprintryttere kan have nichefordele af lidt længere arme, men til landevej, gravel og MTB er balancen ofte bedst med 165–175 mm.
Praktiske justeringer ved skift af krankarmslængde
Når du skifter længde, skal cyklens pasform tilpasses:
- Sadelhøjde: Ændr sadelhøjden med præcis samme mm som du ændrer kranklængden. Går du fra 172,5 til 165 mm (–7,5 mm), hæver du sadlen 7–8 mm.
- Sadelposition/Reach: Ofte uændret, men tjek følingen ved 3-klok position; et par mm frem kan føles mere naturligt ved store ændringer.
- Klamp-position: Uændret for de fleste, men hvis du kæmper med forfodstræthed, kan en 2–3 mm mere bagud placering hjælpe stabilitet ved højere kadencer.
- Styrhøjde: Kortere kranks åbner hoften i toppen – hvis du jagter aerodynamik, kan du eventuelt sænke fronten en smule, uden at hoften føles klemt.
Giv kroppen 2–4 uger til at tilpasse sig. Hvis du har vedvarende smerter, så søg en professionel bike fit.
| Længde | Knævinkel i top | Kadence/Feeling | Typiske fordele | Typiske ulemper |
|---|---|---|---|---|
| 165 mm | Mere åben | Højere, lettere at spinne | Mindre knæ-/hoftepres, færre pedal strikes | Lidt mindre moment i lav kadence |
| 170 mm | Neutral | Balanceret | Allround for de fleste ryttere | Kan føles lang for små ryttere |
| 175 mm | Mere lukket | Lavere, “trækkende” tråd | Moment i tungt gear, lange ben | Øget risiko for knæ/hoftetryk og pedal strikes |
Disciplin-specifikke tips
Landevej: Sigtepunkt 165–172,5 mm. Fokus på komfort over timevis og evnen til at holde 85–95 rpm. Kortere kranks kan forbedre aerodynamisk position uden at klemme hoften.
Gravel: 165–170 mm hitter for mange. Du får bedre frihøjde, rundere tråd i små bump og mindre træthed i knæ/hofte over ujævnt underlag.
MTB: 165–170 mm giver færre pedal strikes og mere snappy accelerationer ud af sving. Ved stejle, tekniske klatringer kan du kompensere med gearing og kadence.
FAQ
Hvilken krankarmslængde er bedst til gravel?
Oftest 165–170 mm. Det giver bedre frihøjde og en mere stabil kadence på ujævnt underlag.
Forbedrer kortere krankarme knæsmerter?
Hos mange ja, fordi knæ- og hoftevinkler åbnes i toppen af trådet. Ved vedvarende smerter: få et bike fit.
Skal jeg justere sadelhøjden ved skift?
Ja. Hæv/sænk sadlen samme antal mm som ændringen i kranklængde for at bevare benstræk i bunden.
Påvirker krankarmslængde min power?
Gennemsnitseffekt ændres typisk minimalt. Kortere kranks opfordrer til lidt højere kadence for samme power.
Hvor lang tid tager tilvænning?
Ofte 2–4 uger. Start med roligere ture, og byg gradvist intensitet og varighed op.
