Marco Pantani fløj op ad Alpe d'Huez på 36 minutter og 50 sekunder i 1997. Den tid står stadig som den hurtigste nogensinde registreret på cykelverdenens mest ikoniske stigning, men den er aldrig blevet officielt anerkendt. Omkring rekorden hænger der både beundring og kontrovers, og for moderne motionscyklister rejser den et centralt spørgsmål: Hvad kræver det egentlig at køre så hurtigt op ad 13,8 kilometer med 8,1% gennemsnitsstigning?
Denne artikel gennemgår alle væsentlige rekorder fra Alpe d'Huez, forklarer de fysiologiske krav bag tiderne og giver dig konkrete benchmarks til at vurdere dine egne præstationer. Vi dykker ned i både historiske data og moderne Strava-segmenter, så du får det komplette billede af hvad der skal til for at erobre de 21 legendariske sving.
Alpe d'Huez – Cykelverdenens mest ikoniske stigning
Alpe d'Huez strækker sig 13,8 kilometer fra Bourg d'Oisans til skiresorten i 1.850 meters højde. Med en gennemsnitsstigning på 8,1% og 21 nummererede sving er det en stigning der både fysisk og mentalt udfordrer selv de stærkeste ryttere. Siden første Tour de France-ankomst i 1952 har stigningen været skueplads for nogle af cykelhistoriens mest dramatiske øjeblikke, og navnet alene vækker minder om legendariske præstationer og knuste drømme.
Hver af de 21 sving er mærket med navnet på en tidligere vinder, hvilket gør klatringen til en rejse gennem Tour de France-historie. Stigningsgraden varierer betydeligt undervejs – de hårdeste sektioner rammer 13%, mens andre passager giver kortvarig lindring omkring 5-6%. Det er denne variation kombineret med højden og længden der gør Alpe d'Huez til en så komplet test af en rytters klatre-evner. For professionelle ryttere er det en scene hvor sekunder tælles, for motionister er det ofte en bucket list-udfordring der kræver måneders forberedelse.
Marco Pantanis uofficielle rekord: 36:50 (1997)
Den 21. juli 1997 leverede Marco Pantani en præstation der stadig definerer hvad der er fysisk muligt på Alpe d'Huez. Under 15. etape af Tour de France kørte den italienske klatrer fra Bourg d'Oisans til toppen på 36 minutter og 50 sekunder – en tid der aldrig er blevet slået. Pantani angreb tidligt på stigningen og kørte stort set alene til tops, mens konkurrenterne så hans karakteristiske bandana-prydede hoved forsvinde op ad bjerget. Præstationen var så dominerende at Jan Ullrich, der sluttede som nummer to, ankom 37,35 minutter efter start – næsten et helt minut efter Pantani.
Beregninger baseret på Pantanis vægt (omkring 57 kg) og stigningens profil estimerer at han trådede mellem 6,4 og 6,8 watt per kilo gennem hele klatringen. Det svarer til at en 75 kg rytter skulle holde 480-510 watt i næsten 37 minutter – en effekt langt over hvad de fleste eliteryttere kan opretholde. Konteksten omkring 1997-æraen er selvfølgelig vigtig at nævne: EPO-doping var udbredt i feltet, og Pantani selv blev senere udelukket fra Giro d'Italia 1999 for høje hæmatokrit-værdier. Det gør ikke præstationen mindre imponerende rent fysisk, men det forklarer hvorfor moderne ryttere under strammere anti-doping-kontrol ikke kommer i nærheden af tiden. Pantanis rekord står som et historisk benchmark, men den skal ses i sin tids kontekst.
Officielle rekorder og moderne tider
Når vi taler om officielle rekorder, bliver billedet mere komplekst. Tour de France registrerer ikke formelt klatretider som separate rekorder, så alle tal kommer fra uafhængige målinger og senere analyser. Jan Ullrichs 37:35 fra samme dag som Pantani er den næsthurtigste dokumenterede tid, mens Lance Armstrongs flere hurtige klatringer i perioden 1999-2005 er blevet annulleret efter hans dopingafsløringer. Carlos Sastres sejr i 2008 blev kørt på 41:45 – en tid der bedre afspejler moderne præstationsniveauer under biologisk pas og hyppigere kontrol.
I nyere tid har vi set stærke præstationer fra ryttere som Tadej Pogačar og Jonas Vingegaard, men ingen har været i nærheden af Pantanis tal. Når Tour de France inkluderer Alpe d'Huez (hvilket ikke sker hvert år), ligger vinderens tider typisk mellem 41 og 43 minutter. Denne forskel på 4-6 minutter i forhold til 1990'ernes tider fortæller en historie om både ændret anti-doping-indsats og mere konservative race-taktikker. Moderne etaper er ofte længere og hårdere, hvilket betyder at ryttere ankommer til Alpe d'Huez med flere kilometer i benene. Samtidig er der større fokus på samlet klassement-taktik frem for isolerede bjergpræstationer, hvilket også påvirker hvordan stigningen køres.
Hvad kræver det at køre Alpe d'Huez hurtigt?
For at forstå hvad forskellige tider betyder i praksis, skal vi se på watt per kilo-forhold. En sub-40 minutters tid kræver omkring 6,0-6,5 w/kg gennem hele klatringen – et niveau kun opnåeligt for World Tour-professionelle i topform. En 50-minutters tid kræver cirka 4,8-5,2 w/kg, hvilket ligger inden for rækkevidde for stærke amatører og kontinentale professionelle. Når du rammer 60 minutter, taler vi om 4,0-4,3 w/kg – et solidt niveau for erfarne motionscyklister med god bjergform. For de fleste almindelige cykelentusiaster ligger realistiske tider mellem 75 og 120 minutter, hvilket svarer til 2,5-3,5 w/kg.
Disse tal forudsætter optimal pacing, gode vejrforhold og minimal vind. Vægt spiller en afgørende rolle – en 10 kg lettere rytter der træder samme absolutte watt vil være markant hurtigere på en stigning som Alpe d'Huez. Det er derfor professionelle klatrere typisk vejer mellem 58 og 68 kg, mens de stadig producerer 380-450 watt. For motionscyklister betyder det at vægttab ofte giver større tidsforbedringer end marginal effektgevinst. En rytter der går fra 85 til 80 kg mens han holder samme FTP vil opleve en mærkbar forskel på lange stigninger. Derudover påvirker faktorer som rullemodstand, aerodynamik (selv ved lave hastigheder) og kadence-valg den samlede præstation, men på Alpe d'Huez er det primært dit watt/kg-forhold der afgør tiden.
| Tid | Watt/kg (estimeret) | Niveau |
|---|---|---|
| Under 40 min | 6,0-6,5 w/kg | World Tour professionel |
| 40-50 min | 5,0-6,0 w/kg | Elite amatør / kontinental pro |
| 50-60 min | 4,0-5,0 w/kg | Stærk motionist |
| 60-75 min | 3,5-4,0 w/kg | Erfaren motionist |
| 75-90 min | 3,0-3,5 w/kg | Almindelig motionist |
| Over 90 min | 2,5-3,0 w/kg | Rekreativ cyklist |
Strava-segmenter og amatørrekorder
Strava har gjort det muligt at sammenligne præstationer på tværs af tusindvis af ryttere, og Alpe d'Huez-segmentet er et af de mest populære i verden. De hurtigste Strava-tider ligger omkring 42-45 minutter for elite-amatører, hvilket matcher godt med moderne professionelle præstationer under mindre intense race-forhold. For almindelige motionister ligger median-tiden omkring 90-100 minutter, mens top 10% af amatører typisk klarer det på 60-70 minutter. Disse tal giver et mere realistisk billede af hvad der er opnåeligt uden professionel støtte og træningsvolumen.
Sæsonvariationer spiller en stor rolle for Strava-tider. Om sommeren når vejen er åben for biltrafik, skal du regne med hyppige opbremsninger og overhalinger der kan koste flere minutter. Tidligt om morgenen eller sent på eftermiddagen er trafikken lettere, og mange seriøse forsøg planlægges derfor til disse tidspunkter. Vejrforholdene varierer også betydeligt – en varm dag i juli giver andre udfordringer end en kølig september-morgen. Vind er sjældent et stort problem på Alpe d'Huez da stigningen er relativt beskyttet, men regn kan gøre de stejleste sektioner glatte og farlige. Hvis du planlægger et seriøst tidsforsøg, er maj-juni eller september-oktober ofte de bedste måneder med moderat temperatur og mindre turisttrafik.
Sådan sammenligner du din egen tid
For at vurdere din præstation skal du først kende din vægt på klatredagen og din gennemsnitlige effekt gennem hele stigningen. Hvis du har en effektmåler, er det ligetil – divider din gennemsnitseffekt med din vægt i kilo. Uden effektmåler kan du bruge online-beregnere der estimerer watt baseret på tid, vægt, stigning og vindforhold. Disse værktøjer er ikke perfekte, men giver et rimeligt estimat hvis du indtaster korrekte data. Husk at medregne vægt af cykel, tøj, drikkedunke og andet udstyr – det tæller med når tyngdekraften trækker.
En anden nyttig metrik er VAM (Vertical Ascent Meters per hour), som måler hvor mange højdemeter du klatrer i timen. Alpe d'Huez stiger cirka 1.090 meter, så en 60-minutters tid giver en VAM på omkring 1.090 m/h. Professionelle ryttere når VAM-værdier på 1.700-1.900 m/h på deres hurtigste klatringer, mens stærke amatører ligger omkring 1.200-1.400 m/h. VAM er særligt brugbar når du sammenligner præstationer på forskellige stigninger, da den normaliserer for længde og procent. Du kan også bruge din Alpe d'Huez-tid til at estimere din FTP – hvis du kørte tæt på maksimal indsats i 50-60 minutter, ligger din gennemsnitseffekt sandsynligvis tæt på din FTP. Kortere tider trækker på anaerob kapacitet oven i FTP, mens længere tider typisk ligger lidt under FTP-niveau.
Historiske øjeblikke på Alpe d'Huez
Alpe d'Huez' historie i Tour de France startede i 1952, da Fausto Coppi vandt den første ankomst på toppen. Siden da har stigningen været inkluderet 31 gange (frem til 2023), og den har leveret nogle af Tourens mest mindeværdige scener. Bernard Hinault vandt fem gange på Alpe d'Huez i løbet af sin karriere, mens Joop Zoetemelk satte rekord med seks sejre hvis man medregner både Tour-etaper og Critérium du Dauphiné. Nederlandske ryttere har en særlig forbindelse til stigningen – de orange-klædte fans skaber en unik atmosfære, og hollændere har vundet 10 gange, mere end nogen anden nation.
Blandt de mest dramatiske dueller var Hinault mod Luis Herrera i 1984, hvor colombianeren blev den første sydamerikanske rytter til at vinde på Alpe d'Huez. I 1986 leverede Greg LeMond og Hinault en intens kamp der symboliserede deres komplicerede holdkammerat-forhold. Lance Armstrongs dominans i begyndelsen af 2000'erne inkluderede flere sejre på Alpe d'Huez, men disse er siden blevet slettet fra historiebøgerne. Nyere dramatik inkluderer Geraint Thomas' sejr i 2018 som del af hans samlede Tour-triumf, og Pierre Rollands overraskende solosejr i 2011 der gav Frankrig en sjælden bjergtriumf. Hver af disse øjeblikke har bidraget til at gøre Alpe d'Huez til mere end bare en stigning – det er et monument over cykelhistorie og menneskelig præstation.
Ofte stillede spørgsmål
Hvem har den officielle rekord på Alpe d'Huez?
Der findes ingen officiel rekord, da Tour de France ikke registrerer klatretider som separate rekorder. Marco Pantanis 36:50 fra 1997 er den hurtigste dokumenterede tid, men den er aldrig blevet formelt anerkendt. Jan Ullrichs 37:35 fra samme dag er den næsthurtigste kendte tid.
Hvor lang tid tager det for en motionist at køre op ad Alpe d'Huez?
De fleste erfarne motionscyklister klarer Alpe d'Huez på 75-120 minutter. Stærke klubryttere med god bjergform kan komme under 70 minutter, mens gennemsnitlige cykelentusiaster ofte bruger 90-110 minutter. Din tid afhænger primært af dit watt/kg-forhold og din evne til at pace dig selv over 13,8 kilometer.
Kan man køre op ad Alpe d'Huez hele året?
Vejen er typisk åben fra maj til oktober, afhængigt af sneforhold. Om vinteren er den øverste del ofte lukket eller kræver vinterdæk. De bedste måneder for cyklister er juni, september og tidlig oktober, hvor temperaturen er behagelig og trafikken moderat. Juli og august er travlest med turister.
Hvad er gennemsnitsstigningen på Alpe d'Huez?
Gennemsnitsstigningen er 8,1% over de 13,8 kilometer. De stejleste sektioner når op på 13%, typisk i sving 7-8 og omkring sving 21 lige før toppen. De letteste passager ligger omkring 5-6%, hvilket giver korte perioder til relativ restitution.
Hvor mange watt skal man træde for at køre Alpe d'Huez på 60 minutter?
Det afhænger af din vægt. En 70 kg rytter (inklusiv cykel og udstyr) skal træde cirka 280-300 watt i gennemsnit, hvilket svarer til 4,0-4,3 w/kg. En 80 kg rytter skal op på 320-345 watt for samme tid. Disse tal forudsætter gode forhold uden kraftig modvind eller mange opbremsninger.
